Enigma Kantina

- lige ved Trianglen

 

VELSMAG, KVALITET OG STEMNING PÅ KANTINA

Hvis du lægger din vej forbi det gamle, lyserøde posthus, på hjørnet af Øster Allé og Blegdamsvej, så stik hovedet ind og stift bekendtskab med os: vi er en del af Enigma Torvet - et moderne torv med aktiviteter og oplevelser, butik, postkontor og café.

Vi byder på mad og drikke af høj kvalitet og vores hjerter banker for velsmag. Mad, der kan deles, hyggeligt samvær og samtaler over langbordene. Prøv for eksempel nordisk fladbrød med friteret torsk og tartarsauce eller del et landgangsbrød med en ven eller din mor til frokost.

Skulle du bare have lyst til en kop god og velbrygget kaffe eller te, så er Kantina stedet at gå hen: vores økologiske kaffebønner kommer fra Estate Coffee og vores økologiske teer er fra T-Town, for slet ikke at tale om vores superlækre varme chokolade, lavet på Valrhona chokolade. Du kan nyde disse varme drikke på Torvet, eller tage den med dig. Vi har også et rigt udvalg af sødt brød og kage.

Hvis du kigger forbi onsdag, torsdag eller fredag aften, kan du også prøve vores velsmagende aftensmad, som vi serverer som sharefood. Retterne emmer af sæsonens råvarer og er en god blanding af klassiske tilberedninger, spændende nyfortolkninger og innovative og hjertelige serveringer. Vi har altid en velsmagende vegetarret på tapetet, så der er noget for enhver smag og gastronomisk overbevisning.

Hos os er der en helt klar holdning til råvarekvalitet, dyrevelfærd og madspild. På Kantina bruger vi fx udelukkende Løgismoses økologiske kyllinger, som har levet et langt og godt liv i en fransk skovbund - og det kan smages! Det samme gælder vores økologiske æg, der kommer fra de jyske ægproducenter, Niels og Grete, der har et særligt hjerte for deres høns, som må glæde enhver med en holdning til dyrevelfærd.

ENIGMA Kantina drives i samarbejde med Meyers. Vi har bronzemærket i økologi (30-60%).

Du kan se vores menu her.


Book dit bord her